Journalist: Dansker droppet til Brighton-job – her er den nye manager
Brighton har været på jagt efter en ny manager lige siden Graham Potter drog til Chelsea. Nu er en ny manager tæt på og valget ser ikke ud til at falde på Bo Svensson, der kraftigt er blevet rygtet til klubben.
Tidligere på måneden kunne Chelsea præsentere ny manager i form af Brightons Graham Potter, efter London-klubben højest overraskende – og ud af det blå – valgte at fyre Thomas Tuchel.
Det fik af åbenlyse grunde Brighton til at gå på markedet efter en ny mand til at varetage managertjansen i det sydengelske, og i den forbindelse blev Mainz’ danske cheftræner Bo Svensson kraftigt meldt som en af hovedkandidaterne hertil.
Men hvis man havde håbet på, at to danskere fremover ville have ansvaret for at stå i spidsen for hold i Premier League, så kan man godt tro om igen.
Ifølge den italienske journalist Gianluca Di Marzio har Brighton nemlig valgt at gå med Roberto De Zerbi, som har en fortid i klubber som Palermo, Sassuolo og senest Shakhtar Donetsk.
Dermed ser det ud til, at Bo Svensson i denne omgang forbliver i Bundesligaen, hvor han fredag aften kunne se sit mandskab sikre sig det ene point med 1-1 i den dybe overtid mod Hertha Berlin på hjemmebane.
Et point, der i skrivende stund fastholder Mainz på en øjeblikkelig sjetteplads i Bundesligaen.
Hvid og Korotayev med BIG 9-forudsigelser: Premier League vender tilbage!Den 43-årige dansker har foruden Mainz også været cheftræner i østrigske FC Liefering, ligesom han som spiller i sin aktive karriere har repræsenteret F.C. København, Borussia Mönchengladbach og Mainz.