Highlights: 17-årigt stjernefrø sænkede Schalke i Revierderby og sender Dortmund til tops
Det traditionsrige Revierderby mellem Dortmund og Schalke bød på flotte redninger og en grim ankelskade på Westfalenstadion.
Den gule mur var traditionen tro en fremragende støtte for Dortmund-mandskabet, der lørdag eftermiddag bød Schalke velkommen til Revierderby.
Lokalopgøret så længe ud til at blive en nullert, da Alexander Schwolow var storspillende i Schalke-målet, mens Marco Reus allerede i starten af kampen måtte forlade banen med en ankelskade. Et sent mål sørgede for, at hjemmeholdets tilskuere fik sig en god oplevelse at gå hjem på.
Ti minutter før tid kom den 17-årige Dortmund-angriber Youssoufa Moukoko højest på et indlæg og pandede hjemmeholdet i front. Den føring holdt kampen ud, og Dortmund indtager nu førstepladsen i Bundesligaen. Union Berlin og Freiburg kan gå forbi det gulblusede mandskab, hvis de sejrer i deres respektive kampe.
Dortmund 0-0 Schalke (Marco Reus udgår med grim ankelskade)
Dortmund 0-0 Schalke (Alexander Schwolow god redning, 32′)
Dortmund 1-0 Schalke (Youssoufa Moukoko, 79′)