Hjulmand om Højlund-udtagelse: Power, hurtighed, krop og egenskaber
Den unge udlandskomet, Rasmus Højlund, kronede længere tids flotte indsatser med sin første udtagelse til Danmarks A-landshold.
Kasper Hjulmand udtog tirsdag middag truppen til de kommende afgørende landskampe i Nation League mod Kroatien og Frankrig.
Her hev landtræneren en kanin op af hatten, da han valgte at udtage den kun 19-årige Rasmus Højlund, som netop er skiftet til italienske Atalanta i sommerens transfervindue.
Og det var der flere årsager til.
Danmarks trup til Nations League: Ung komet og gammel kending udtagetTil TV 2 SPORT forklarede landstræneren efterfølgende baggrunden for Højlunds udtagelse.
– Nummer et er, at han har taget de skridt og har den power, den hurtighed, den krop og de egenskaber som spiller, som gør, at han kan komme med. Han startede jo rigtig rigtig godt i Sturm Graz og har holdt det hele vejen igennem. Er siden blevet solgt til Atalanta, og så tænker man okay ung og 19 år, hvor lang tid tager det lige at komme ind. Så starter han inde i kamp nummer to mod Monza og får scoret en kasse.
– Og nummer to er konkurrencesituationen, hvor vi blandt andet har Yussuf Poulsen og Jonas Wind ude, som har spillet på den position. Så det er jo begge dele. At der er den konkurrencesituation, der er, og at Rasmus har gjort det godt.
Rasmus Højlund får chancen for at få A-landsholdsdebut, når Danmark møde Kroatien den 22. september klokken 20:45. Kampen kan følges TV 2 og TV 2 PLAY.