Danmarks trup til Nations League: Ung komet og gammel kending udtaget
Kasper Hjulmand har udtaget Danmarks trup forud for de kommende Nations League-kampe mod Kroatien og Frankrig.
Tirsdag middag blev den danske trup til de kommende afgørende Nations League-kampe i slut september måned udtaget på et officielt pressemøde.
Den danske landstræner Kasper Hjulmand har udtaget de 26 spillere, der skal spille de vigtige kampe om Nation League-puljens førsteplads og en plads i Nation League-finalerne, som løber af stablen den 14. – 18. juni 2023.
Her skal de danske drenge først forsøge at få revanche mod Kroatien på udebane, hvorefter de skal følge op på den flotte sejr fra sidst mod Frankrig, som gæster parken i sidste spillerunde.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Her har unge Rasmus Højlund fundet plads i Hjulmands trup. Hjulmand fortæller:
– Jeg tager ham med fordi, jeg altid kigger på konkurrencesituationen. Yussuf og Wind er begge ude med skader. Og ser man på de skridt, Rasmus har taget, er han kommet langt. Han er spændende. Den type han er, den fysik han har, og den måde han går bag om forsvaret på. Han har en profil, der passer til de kampe vi skal spille. Rasmus har troen på sig selv. Stor kredit til ham.
Simon Kjær er også tilbage i den danske trup, hvor han sidst har været fraværende grundet en langtidsskade.
Se Kasper Hjulmands udvalgte efter reklamen.
Kampen mellem Kroatien og Danmark spilles den 22. september klokken 20:45, mens kampen mellem Danmark og Frankrig spilles den 25. september klokken 20:45.
Begge kampe kan følges TV 2 og TV 2 PLAY.