Premier League

Campo mener: Klopps historie gentager sig i Liverpool… men forhåbentligt ikke på et punkt

I fire turneringer i sidste sæson var Liverpool med til det allersidste. Champions League-finalen, FA Cup-finalen, Carabao Cup-finalen og i...

Jürgen Klopp smiler men det har været en dårlig start for Liverpool i denne sæson
Foto: Ritzau Scanpix / Action Images via Reuters/Molly Darlington

I fire turneringer i sidste sæson var Liverpool med til det allersidste.

Champions League-finalen, FA Cup-finalen, Carabao Cup-finalen og i sidste spillerunde af Premier League kæmpede de om mesterskabet, som også kan betegnes som en slags finale.

To trofæer blev det til. En flot bedrift af klubben, holdet og manageren.

Men nu har tømmermændene indfundet sig, og det minder en smule om forløbet efter den store Dortmund-fest, Klopp var igennem med Borussia, inden har stoppede i klubben i sommeren 2015.

Flere spillere forlod dengang Dortmund for at rejse til rivalerne fra Bayern München. Mario Götze var tidligt ude og skiftede i 2013, og siden blev det offentliggjort at Robert Lewandowski tog samme vej sæsonen efter.

I den sidste 2014/2015-sæson hos de gulklædte nær Gelsenkirchen, fik Dortmund en drømmestart og vandt den tyske Super Cup i 2014 – nøjagtig ligesom Liverpool der startede sæsonen i august i år med at vinde Community Shield over Manchester City.

Resten af efteråret i 2014 blev dog en miserabel omgang for Dortmund, der med ti nederlag lå faretruende til nedrykning i Bundesligaen henover julepausen. Også her ligner Liverpools nuværende start på sæson også Dortmunds forfærdelige efterår.

Stjernerne fra Anfield blev senest udstillet markant med et 4-1 nederlag til Napoli i Champions League, og i stedet for superstjernen Robert Lewandowskis exit i 2014 er det nu Sadio Mané, der har forladt Klopps trup. Nederlaget til Napoli lignede et pokalopgør mellem Brøndby IF og Dragør… (undskyld til den lokale fodboldklub der)!

Hvis Liverpool skal vende skuden, bør de give Jürgen Klopp tid. Tid til at bygge et nyt hold op.

I den sidste sæson hos Dortmund manglede Klopp sin topscorer i Lewandowski, og holdet scorede for få mål. Dortmund scorede således kun 47 mål i modsætning til 80 året inden.

Også her er der ligheder. Liverpool ligger i denne sæson nummer to på expected goals i Premier League, men holdet er placeret på en syvende plads. Tager man de ni scoringer ud mod Bournemouth har holdet kun scoret seks mål i Premier League, og Salah, Firmino og nyindkøbet Nunez ser uskarpe ud. Det er kun Duracell-kaninen Luis Diaz, der holder et vist niveau.

Efter mareridtstarten på 2014/2015 sæsonen i Dortmund offentliggjorde Klopp, at han ville stoppe i Dortmund i slutningen af sæsonen, hvorefter holdet fik oprejsning.

Liverpool-stjerne skadet: Misser både Ajax- og Chelsea-opgør

Men for Liverpools mange fans bør sammenfaldet med Dortmund også stoppe her.

Jürgen Klopp er for Liverpool, hvad Alex Ferguson var for Manchester United. Han er for Anfield, hvad dronning Elizabeth er for de royale englændere. En helt. Et forbillede.

Hvis Liverpool skal vende skuden, bør de give Jürgen Klopp tid. Tid til at bygge et nyt hold op.

Nøjagtig som i Dortmund er spillerne trætte og ser udkørte ud. Måske har de overperformet og sejret sig selv i ihjel?

Men faktum er, at den storsmilende tysker fra Glatten er noget nær uerstattelig. Han ER Liverpool, og ingen manager i disse dage kan være et match på samme måde.

Derfor kan Liverpools fans også leve med en mellemsæson. I stedet for et.. farewell.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P