Medie: Aflysningerne har ikke nået sin ende i Premier League
De lavere rækker i engelsk fodbold genoptages tirsdag, men der kan fortsat være udfordringer for Premier League.
EFL har mandag meldt ud, at fodbolden i Championship, League 1 og League 2 genoptages tirsdag.
Der er dog fortsat intet nyt fra Premier League om afviklingen af den kommende spillerunde.
Ifølge The Athletic, skal Chelsea- og Liverpool-fans ikke forvente at se deres hold duellere i næste weekend. Til gengæld lyder det, at Chelsea’s kamp i Champions League mod RB Salzburg bliver afviklet som planlagt.
Årsagen bag den forventede aflysning af kampen mellem Chelsea og Liverpool er Dronning Elizabeths forestående begravelse.
Den afdøde regent skal begraves mandag den 19. september, og den engelske hovedstad forventer et rekordstort antal besøgende i forbindelse med den royale begravelse.
Derfor regner man med, at politistyrken kan være optaget af andre opgaver, som derved forhindrer afviklingen af Chelsea-Liverpool søndag aften.
UEFA melder ud: Arsenal-kamp er udsatUdover den føromtalte kamp er der to andre Premier League-kampe på programmet i London næste weekend.
Tottenham tager lørdag aften imod Leicester, mens Brentford byder Arsenal op til dans på Brentford Community Stadium søndag eftermiddag.
Mikel Arteta og co. har allerede fået aflyst deres kamp torsdag mod PSV. Det skyldes også, at der mangler politistyrker til afvikling af kampen.