
Slukøret Hansen: Jeg lægger mig fladt ned
Jesper Hansen i AGF-buret var impliceret i udfaldet af søndagens sene superligakamp, hvor Silkeborg IF tog alle tre point.

Jesper Hansen fra AGF fik en uheldig hovedrolle, da De Hviie tabte 1-0 på JYSK park i Silkeborg søndag aften.
På et ellers forholdsvis ufarligt skud fra Sebastian Jørgensen, måtte den erfarne målmand lade sig passere efter 31 minutter.
– Det er en stor fejl fra min side. Så der lægger jeg mig fladt ned. I pausen går jeg ned og siger, det er min til mine holdkammerater. Og så beder jeg om en god præstation i anden halvleg for at få noget hjælp til, at vi kunne få et bedre resultat, end vi gjorde.
Dog har Jesper Hansen prøvet lignende i sine 350 superligakampe.
– Den ligger tungt på mine skuldre lige nu, hvor jeg var impliceret i resultatet i dag. Det er tungt lige nu, men vi må rykke endnu tættere sammen i bussen.
AGF har nu tabt de seneste tre superligakampe men har mulighed for oprejsning, når Aarhus-klubben tager imod AaB på Ceres Arena.
Kampen sparkes i gang klokken 17:00 og kan ses direkte på TV3 SPORT og Viaplay.