United-spiller udpeger uventet holdkammerat som den bedste: Han er en magiker
Brandon Williams fik i 2019 debut for Manchester United. Nu løfter han sløret for, hvilken spiller der er den bedste, han har spillet med.
Cristiano Ronaldo, Paul Pogba, Bruno Fernandes, Marcus Rashford eller Jadon Sancho?
En meget slagkraftig offensiv som ville volde de fleste forsvarspillere problemer.
Ikke desto mindre er det alle spillere, som enten spiller eller har spillet for Manchester United i de seneste sæsoner – ligesom Brandon Williams, som fik debut for De Røde Djævle i oktober 2019.
Siden er det blevet til 49 optrædener for Manchester United. I et interview med Goal løfter den 22-årige forsvarsspiller sløret for, hvilken medspiller der er den bedste, han har spillet sammen med.
Noget overraskende er det ingen af de førnævnte spillere, som Brandon Williams beskriver som en magiker.
I stedet er det den aldrende Juan Mata, der for nyligt blev præsenteret som ny Galatasaray-spiller.
– Jeg vil nok sige Juan Mata, fordi han er en magiker på bolden. Han tager kontrol på kampen på den måde, som han spiller.
Efter skifte til United: Ronaldo er den bedste i verdenI en sidebemærkning nævner Brandon Williams også, at Jesse Lingard, Paul Pogba og Nemanja Matic var nogle af de spillere, som var i stand til at løfte stemningen i omklædningsrummet.