3F Superligaen

Skuffet Thorup efter nyt nederlag: Jeg kalder spillerne ind på trods af fridag

Jess Thorup var langt fra tilfreds med holdets præstation, da mestrene fra København tabte 2-1 i Odense lørdag aften.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

– Det skal vi hjem og have en snak om. Det starter i morgen. Det var egentlig en fridag i morgen, men jeg kalder spillerne ind, for vi har brug for at snakke om de her ting.

Sådan lød det fra Jess Thorup efter endnu et nederlag for mestrene fra F.C. København.

Denne gang var det OB, der forværrede krisen i F.C. København, der i hele sidste superligasæson blot tabte fire kampe. Efter aftenens nederlag til OB har F.C. København allerede tabt fem.

– Jeg er skuffet. Jeg tror, alle trænere er skuffet, efter de har tabt en fodboldkamp. Jeg synes, der var muligheder i den her fodboldkamp, når vi satte de rigtige ting sammen. Men det gjorde vi alt for lidt, sagde Jess Thorup efter kampen og fortsatte:

– Vi er nødt til at lægge os fladt ned og sige, at det her er ikke godt nok.

De danske mestre møder på onsdag Sevilla i Parken, mens de skal en tur til Herning og møde FC Midtjylland i næste superligarunde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P