3F Superligaen

Silberbauer om tæt kampprogram: Spillerne skal ikke være kede af det

Michael Silberbauer mener ikke, at FC Midtjylland-truppen skal ærgre sig over, at de har et tæt kampprogram i efteråret.

Superligakampen mellem FC Midtjylland og AaB i Herning søndag den 4. september 2022.

FC Midtjylland tabte torsdag aften til Sturm Graz i Europa League. Herefter har midtjyderne haft kampfrie dage både fredag og lørdag, inden turen går til Farum søndag eftermiddag.

På den jyske hede har trænerteamet derfor haft stor fokus på spillernes restitution, inden opgøret mod Superligaens nummer et, FC Nordsjælland.

Assistenttræner Michael Silberbauer appellerer dog til, at det tætte kampprogram ikke skal ses som en negativ ting i spillertruppen.

– Som spiller skal man først og fremmest ikke være ked af det eller have ondt af sig selv, fordi det vil altid være et mål at komme i Europa. Det er de store kampe, som er ekstra attraktive at spille, og det er noget, man senere hen vil se tilbage på, siger Silberbauer og fortsætter:

– Man skal sørge for at være så professionel som mulig. Man skal spise det rigtige og få den nødvendige hvile, og man kommer måske ind i en boble, hvor det kun drejer sig om at få energi til hver eneste kamp, lyder det fra assistenten til klubbens hjemmeside.

Topspiller i dansk fodbold anklaget for voldtægt: Skete på hotel i København

I optakten til kampen fylder det tætte kampprogram alligevel en smule, da der skal planlægges, hvordan holdets kræfter bruges bedst.

– For os i trænerteamet handler det om at se på, hvordan kortene skal blandes til næste kamp, men i og med at kampprogrammet er så tætpakket, skal vi også se fremad i forhold til de kampe, der kommer længere ude i fremtiden. Det handler både om at tænke kort- og langsigtet, lyder det fra Silberbauer.

Opgøret på Right to Dream Park sparkes i gang søndag klokken 14.00. Kampen kan følges på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P