3F Superligaen

OB-målscorer efter sejr: Det viser karakter

Nature Energy Park i Odense lagde lørdag aften græs til opgøret mellem OB og F.C. København. Issam Jebali var derfor tydeligt henrykt efter sejren over de forsvarende mestre.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

OB vandt lørdag aften 2-1 i superligakampen mod F.C. København i en dramatisk affære.

Dermed får fynboerne oprejsning for deres fiasko mod Nykøbing FC i midtugen, da OB blev ekspederet ud af pokalturneringen.

Det var også en glad Issam Jebali, som TV3+ fangede efter sejren over de forsvarende mestre.

– Det føles fantastisk. Vi har haft en hård uge, men jeg synes, vi viser, at vi arbejder hårdt. Jeg ved, at vi ikke er det bedste sted lige nu, men at vinde hjemme over F.C. København viser karakter.

Faktisk var Issam Jebali så henrykt for sejren, at det kandiderer til den bedste kamp, OB har spillet i denne sæson.

– Det var mentalt den bedste kamp, vi har spillet. Vi var smarte og kæmpede til det sidste. Indtil videre er det den bedste kamp.

Med dagens sejr hopper OB op på en foreløbig ottendeplads i Superligaen, hvor fynboerne i næste runde skal en tur til Lyngby.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P