Bundesligaen

Skadet Wind: Det kribler helt vildt for at komme ind at spille

Den danske landholdsspiller Jonas Wind glæder sig til at komme tilbage, efter han har døjet med en skade i starten af denne sæson.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsangriber Jonas Wind blev tidligere på sommeren ramt af en lårskade til træning.

En skade som har holdt ham ude siden den 11. august.

Dermed har Wolfsburg måtte undvære sin danske angriber i fire af de første fem kampe i sæsonen.

I et interview med Viaplay fortæller Wind, at det er frustrerende at sidde på sidelinjen.

– Jeg gad godt at være inde på banen og hjælpe holdet. Jeg føler, at jeg har nogle kvaliteter, der gør, at jeg kan hjælpe holdet.

– Det kribler helt vildt for at komme ind at spille – det gør det altid, når man er ukampdygtig, så vil man rigtig gerne ind og spille og savner det rigtig meget. Jeg glæder mig bare og ser frem til jeg igen er klar, og så kan jeg forhåbentligt få en plads på holdet.

Officielt: Marco Rose er ny Leipzig-manager

Wolfsburg har fået en skidt start på sæsonen, hvor det kun er blevet til to point i fem kampe.

Det placerer i skrivende stund klubben på en 17. plads i Bundesligaen.

Jonas Wind har blot spillet 34 minutter for klubben i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P