3F Superligaen

Officiel: AaB sælger Ross til tyrkisk storklub

Mathias Ross skifter fra AaB til de tyrkiske giganter fra Galatasaray på en permanent aftale.

Mathias Ross AaB til Galatasaray

Onsdag florerede der rygter om, at Mathias Ross blot var et lægetjek fra at skifte den danske Superliga og AaB ud med tyrkisk fodbold – og nu er det officielt.

Den danske forsvarsklippe skifter fra AaB til giganterne fra Galatasaray.

Det melder den nordjyske superligaklub torsdag aften på sin hjemmeside, hvor det samtidig bliver oplyst, at den 21-årige forsvarer har fået en kontrakt frem til sommeren 2025.

Selv oplyser den tyrkiske storklub på sin hjemmeside, at man betaler AaB 1.750.000 euro for handlen, der vil blive betalt over fire rater på to sæsoner.

Mathias Ross debuterede for AaB som blot 17-årig, og den krigeriske midtstopper har siden spillet 104 kampe for nordjyderne.

Foruden den nu tidligere AaB-spiller har Galatasaray på selvsamme tidspunkt meldt ud, at man henter Mauri Icardi i Paris Saint-Germain, transferfrie Juan Mata, Milot Rashica i Norwich City og den tidligere FC Barcelona-spiller Yusuf Demir i Rapid Wien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P