Europæisk Fodbold

Medie: Hareide lander nyt trænerjob

Den tidligere danske landstræner Åge Hareide har angiveligt fremtiden på plads.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den tidligere danske landstræner, Åge Hareide, er angiveligt ny mand i spidsen for svenske Malmö FF.

Her tiltræder han som midlertidig afløser til det ledige trænersæde.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Dermed vender Åge Hareide tilbage til klubben, han tidligere har stået i spidsen for i perioden fra januar 2014 til december 2015. Her blev det til 95 kampe og et svensk mesterskab.

Åge Hareide bekræfter selv over for norske NRK, at han lige nu forhandler med Malmö. 

– Der er ikke noget sikkert endnu, men vi må se, om vi kan blive enige i løbet af dagen. Jeg er interesseret i jobbet, så længe det er en kort aftale indtil VM-slutrunden, fortæller Åge Hareide. 

Åge Hareide har været uden job, siden han stoppede som cheftræner i norske Rosenborg tilbage i december 2021. 

Hareide var dansk landstræner fra 2016 til 2020. Her blev det til 40 kampe i spidsen for de danske tropper, inden han gav stafetten videre til den nuværende landstræner, Kasper Hjulmand. 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P