3F Superligaen

Sebastian Grønning: Derfor valgte jeg AGF over AaB

Inden mandagens kamp mod FC Nordsjælland, fortalte Sebastian Grønning, at han endte i AGF, blandt andet fordi han tror på projektet og Uwe Rösler.

AGFs Sebastian Grønning under pokalkampen mellem den tyrkisk-danske fodboldklub Vatanspor og AGF, på Ceres Park i Aarhus torsdag den 1. september 2022.. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)

Sebastian Grønning til Aab lignede længe en sikker transfer. Sådan blev det dog ikke.

Selvom Grønning var på stadion, da AaB mødte Randers, endte han alligevel med at vælge AGF og Århus over ålborgenserne, da han kom hjem fra sydkoreanske Suwon Bluewings.

Inden mandagens opgør mod FC Nordsjælland uddybede han sin beslutning om at vælge AGF.

– Jeg synes egentlig ikke, at jeg burde sidde her og fokusere på, hvorfor jeg ikke er et andet sted. Jeg har valgt Århus, fordi jeg synes, at projektet er rigtig godt. Jeg kan se mig selv udvikle mig rigtig meget, fortæller AGF’s nye angriber.

– Der er en dygtig trænerstab. Der er nogle dygtige spillere, og det er egentlig nogle af grundende til, hvorfor det blev Århus.

– Vi kan nok ikke komme udenom, at der har været noget dialog, men som sagt vil jeg hellere fokusere på, hvorfor det blev Århus. Der har også været dialog med Århus. Den har faktisk været længerevarende, min dialog med Århus, og AGF har været dem, der har haft interesse i længst tid, siger Sebastian Grønning til TV3 Sport før kampen mod FC Nordsjælland. 

Grønning fortalte også, at han var på plads til kampen mellem AaB og Randers af personlig interesse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P