Europæisk Fodbold

PSG-boss: Messi, Mbappé og Neymar må acceptere bænken i PSG

Stjernetrioen bestående af Lionel Messi, Kylian Mbappé og Neymar har fået besked på, at de skal vise en god attitude og finde sig at sidde på bænken i PSG.

Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Der findes næppe særlig mange fodboldtrænere, der kunne finde på at sende Lionel Messi, Kylian Mbappé og Neymar på bænken.

En af dem der godt kan finde på det, er tilfældigvis cheftræner i PSG, hvor han altså råder over de tre verdensstjerner.

For selvom de tre superstjerner formentlig har en forventning om at spille hver gang, så kan det ikke lade sig gøre. Det fastslår PSG-træner Christophe Galtier og forklarer, at de tre PSG-stjerner må lære at acceptere at sidde på bænken – og gerne med et smil på læben.

– Jeg har italesat det to gange. Jeg har talt med hver af dem, og så har jeg taget det med hele truppen.

– Jeg har fortalt dem, hvordan det kommer til at være, og at vi skal have den rette attitude og acceptere det, siger Galtier ifølge canal+.

PSG vandt senest i weekenden med 3-0 ude mod Nantes, og her var Neymar at finde på bænken. Brasilianeren kom først på banen efter en times spil, hvor han afløste Kylian Mbappé – Messi fik fuld spilletid.

Årsagen til, at de tre stjerner må affinde sig med en bænkplads fra tid til anden, er, at de skal skånes – også med henblik på det kommende VM.

– Vi spiller meget. Hver tredje og hver fjerde dag, og så kommer der et VM. Alle må forstå, at de ikke kan spille alle kampe, siger PSG-træneren.

Medie: PSG tilbød stjerne til engelsk storklub – afviste blankt

PSG tager hul på Champions League tirsdag aften klokken 21.00 hjemme mod Juventus.

VM bliver skudt i gang den 20. november, når værtsnationen Qatar åbner ballet mod Ecuador.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P