Premier League

Tidligere Chelsea-topscorer på vej til Premier League

Den tidligere Atletico Madrid- og Chelsea-angriber er transferfri og ser nu ud til at vende tilbage til Premier League.

Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Premier League-klubben Wolves har været plaget af skader i offensiven siden sæsonens start.

Det normale førstevalg i angrebet, Raúl Jiménez, og nyindkøbte Sasa Kalajdzic døjer begge med knæskader. Det får nu klubben til at reagere.

Ifølge Sky Sports er den tidligere Atletico Madrid- og Chelsea-angriber Diego Costa indstillet på en kontrakt hos Wolves. Han forventes at prøvetræne hos klubben i løbet af den kommende uge.

Hvis Diego Costa imponerer til prøvetræningen, forventes det, at skiftet kommer til at gå igennem hurtigt, da Diego Costa er transferfri og Wolves efterhånden har desperat brug for en skadesfri angriber.

Klubben har nemlig blot scoret tre mål i sæsonens første seks kampe, hvilket er en delt sidsteplads i antal scorede mål i Premier League.

Ophørsudsalg af tidligere stjerner: 13 spillere du havde glemt, der kan hentes helt gratis!

Sidst Diego Costa var i Premier League tørnede han ud for Chelsea, hvor han spillede 120 kampe med 59 mål og 23 assists til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P