Medie: PSG tilbød stjerne til engelsk storklub – afviste blankt
PSG skulle eftersigende have ledt efter en ny arbejdsgiver til verdensstjernen Neymar.
Sommerens transfervindue er nu lukket og slukket, og Manchester City har om nogen handlet flittigt.
Erling Haaland, Manuel Akanji og Kalvin Phillips er blandt de største navne, de lyseblå har forstærket truppen med – men stod det til PSG, var de forsvarende engelske mestre blevet en verdensstjerne rigere.
Brasilianer river kontrakten over med PSG – ny klub er på pladsIfølge spanske Marca havde PSG planer om at finde en ny klub til Neymar, og her skulle de franske mestre have taget kontakt til Manchester City.
Der var dog ikke bid fra det engelske, og Neymar er som bekendt fortsat en del af den stjernespækkede franske trup.
PSG’s ønske om at give afkald på brasilianeren kan vække en del undren, hvis man tager et kig på statistikken. Den 30-årige offensiv har nemlig leveret syv mål og seks assists i fem Ligue 1-kampe i den indeværende sæson.
Sammen med holdkammeraterne tørner Neymar ud mod Juventus tirsdag i sæsonens første Champions League-brag.