Braithwaite om den sidste tid i FC Barcelona: Jeg er ligeglad med hvad folk siger
Martin Braithwaites sidste tid i FC Barcelona var en tid, hvor han modtog megen kritik af Barcas fans. Noget han efterfølgende slår fast ikke betyder meget for ham.
At skifte fra FC Barcelona til Espanyol er normalt ikke noget, der er velset bland Barca-fans.
Denne gang er det dog nok lidt anderledes, da Martin Braithwaite på sidstedagen af transfervinduet fik ophævet kontrakten med Barca for netop at skrive under med Espanyol.
Dermed er han nu fortid i den største catalanske klub, og i et interview med den Barcelona-baserede avis Mundo Deportivo fortæller den danske landsholdsspiller om skiftet og den sidste tid i storklubben.
Her modtog han nemlig meget kritik af fansene, for ikke at gå med til at ophæve kontrakten eller finde en ny klub, da FC Barcelona denne sommer havde store økonomiske problemer.
– Jeg er ligeglad med, hvad folk siger om mig. Mine værdier er mit liv. Der er ting, der skal gøres her, og klubben ville gerne have mig her. De sætter pris på mig, og det er vigtigt for mig – og det betyder ikke noget, hvad folk siger, fortæller Braithwaite.
Han ønsker dog ikke at fortælle meget omkring, hvordan han forventer modtagelsen af ham bliver på Spotify Camp Nou.
Braithwaite garanterer: Folk kommer ikke til at spilde deres penge– For mig er det vigtigste den næste kamp og ikke Camp Nou. Det mest vigtige for mig lige nu er San Mames (Athletic Bilbaos hjemmebane red.), lyder det fra Martin Brathwaite.
Han forklarer til slut, at Espanyol længe havde været noget, som hans folk havde snakket med, men at det først var i løbet af de sidste dage i transfervinduet, at han selv talte med klubben.