Officielt: SønderjyskE henter 18-årig i AC Milan
I transfervinduets sidste øjeblik har SønderjyskE hentet et svensk talent i AC Milan.
SønderjyskE har oprustet truppen med et 18-årigt talent.
Natten til torsdag har NorcicBet liga-klubben offentliggjort, at man har handlet ind hos de forsvarende italienske mestre fra AC Milan – nærmere bestemt mesterholdets U19-hold.
Medie: FCK forsøgte at hente DolbergSvenske Lukas Björklund skiftede som 16-årig fra Malmö FF til Milano-klubben, men de næste tre år er han på kontrakt i SønderjyskE.
Sportsdirektøren hos Superliga-nedrykkerne, Esben Hansen, glæder sig naturligvis over tilgangen af det unge talent, der for første gang i karrieren skal prøve kræfter af med senior-fodbold.
– Lukas Björklund er et stort midtbanetalent, som har været tilknyttet de svenske ungdomslandshold, og som virkelig er blevet skolet godt i AC Milan gennem de seneste sæsoner, siger Esben Hansen og fortsætter.
– Nu kommer han til SønderjyskE, hvor han skal udvikle sig yderlige og vænne sig til seniorfodbold, men det føler vi os overbevist om, at han vil kunne klare, for han er et stort talent, og han er blevet modnet godt i årene i Italien.
Lukas Björklund tilslutter sig jagten på oprykning tilbage til Superligaen, hvor SønderjyskE ligger på trejdepladsen i NordicBet ligaen.