3F Superligaen

Officielt: Færøsk back skifter til Viborg

Den 18-årige venstreback skifter til Viborg fra færøske B36 Thorshavn på en treårig aftale.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg FF har hentet den unge back Martin Agnarsson hos deres tidligere europæiske modstander B36 Torshavn. Det fremgår af klubbens Twitter-profil.

Agnarsson har siden de to klubbers møde i UEFA Europa Conference League-kvalifikationen været forbi Viborg på en prøvetræning, som nu har udmøntet sig i en transfer.

Agnarsson skifter til Viborg på en treårig aftale.

Sportschef Jesper Fredberg fortæller til Viborg Stifts Folkeblad, at tranferen sker med henblik på at supplere den anden nyerhvervelse Oliver Bundgaard på venstrebacken.

– Vi synes, at Martin har et rigtig spændende råpotentiale. Vi fik selv lov til at møde ham, og vi kunne se, at han var rigtig god med kuglen, han havde fart, som mindst kunne matche vores. Så han er helt sikkert en mand med potentiale.

– Det er en meget ung spiller, men vi vil rigtig gerne have en ekstra mand ind på backen, som kan konkurrere med Oliver Bundgaard, men også for at have mulighed for at udvikle sig og se, hvor langt det kan føre ham.

Agnarsson nåede at spille 58 kampe med syv mål og seks assists til følge for sin nu tidligere klub B36 Thorshavn.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P