Frisk og ærlig Vallys indrømmer: Jeg har ikke stået på Sydsiden som barn – nærmest tværtimod
Nicolai Vallys er onsdag aften blevet præsenteret som ny spiller i Brøndby. Han indrømmer dog, at barndommen ikke bragte ham til Vestegnen.
Nicolai Vallys er onsdag aften blevet præsenteret som ny Brøndby-spiller med en fireårig kontrakt.
Det ændrer dog ikke på, at Vallys voksede op på Østerbro og havde Parken og F.C. København i baghaven.
Den seneste signing på Vestegnen har dog en frisk indstilling til tingene og fortæller gerne, at det ikke var på Brøndby Stadion, han slog sine folder som barn.
– Nej, jeg har ikke stået på Sydsiden som barn, nærmest tværtimod, men jeg er en voksen mand, og skiftet til Brøndby IF er et kæmpe skridt i min karriere. Et skridt, jeg er utrolig stolt af, og en mulighed jeg er ydmyg over at få.
Derudover lyder der en stor tak til Silkeborg, der de seneste tre år har været hjemstavn for Vallys.
– Jeg vil først og fremmest takke alle i Silkeborg IF for en fantastisk tid, hvor jeg igennem de seneste tre år har udviklet mig selv og mit spil sammen med nogle fantastiske holdkammerater og fremragende trænere.
Ekspert om stor transfer: Svært at sige nej til Brøndby– Jeg er parat til de opgaver og det ansvar, der venter i Brøndby IF. Jeg skal bidrage på og udenfor banen, og det glæder jeg mig meget til, siger Vallys til klubbens hjemmeside.
Vallys har fået nummer syv og træner allerede med hos Brøndby torsdag. Derefter er der mulighed for debut søndag, hvor CASA Arena og AC Horsens venter.