3F Superligaen

Officielt: OB henter tidligere Juventus-spiller i Marseille

OB er nået til enighed med Olympique de Marseille om en af transfer Franco Tongya, der tidligere har spillet i Juventus.

Foto: OB

Juventus og Marseille – og nu OB.

Sådan ser CV’et altså nu ud for OB’s nye spiller, Franco Tongya.

OB har således oplyst tirsdag, at man har hentet den offensivt orienterede midtbanespiller i Marseille.

Den 20-årige italiener spillede ungdomsfodbold i Juventus, men nåede dog aldrig at optræde for klubbens førstehold.

Sidenhen gik turen til franske Marseille for halvandet år siden, men heller ikke her er det blevet til førsteholdsfodbold.

Franco Tongya debuterede på det italienske U16-landshold i 2017, og siden har han repræsenteret alle ungdomslandshold frem til U20. På U17-landsholdet scorede han blandt andet det afgørende mål i kvartfinalen på vejen til Italiens finaledeltagelse ved U17-EM i 2019.

Franco Tongya er blevet udstyret med nummer 10 i OB og en kontrakt af tre års varighed.

– Det er et stort ansvar at have fået nummer 10, men det er jeg meget glad for. Jeg ved, at nummeret er meget vigtigt, så jeg ved, at jeg skal arbejde, alt hvad jeg kan for klubbens og fansenes skyld, lyder det fra Franco Tongya til OB’s hjemmeside.

Officielt: OB sender angriber til norsk fodbold

Den unge italiener får muligheden for at debutere i OB-trøjen søndag den 4. september, når Viborg kommer på besøg i Odense.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P