Søndag sænkede han AaB-målmand: Han stod en klassekamp
AaB-målmand Theo Sander debuterede søndag i Superligaen, men en grum fejl i starten af kampen kostede dyrt.
Der har sikkert været nerver på inden kampen for AaB’s Theo Sander.
Den bare 17-årige målmand fik søndag sin superligadebut i fraværet af sygdomsramte Josip Posavec, men den unge målmand kom allerede efter tre minutters spil af kampen mod Randers FC i uheldigt fokus.
Sander modtog bolden på et kort målspark, men tog sig for god tid, og så kunne Randers FC-angriberen Filip Bundgaard tackle bolden i mål – et mål der skulle vise sig at blive kampens eneste.
Efter kampen gik den 18-årige målscorer ned til den slagne målmand og gav ham et par trøstende ord.
Hør Filip Bundgaard selv fortælle om episoden her:
– Jeg var bare nede og fortælle ham, at det er sådan noget, der sker i fodbold. Han tog det også rigtig godt, og jeg sagde til ham, at han stod en klassekamp, fortæller Filip Bundgaard dagen derpå til campo.dk.
De to teenager kender hinanden en smule fra ungdomsfodbold, og den store fejl, som han selv udnyttede, gjorde da også indtryk på Filip Bundgaard selv.
– Der er da lidt tungt at se, men det er der ikke noget at gøre ved nu. Det er bare videre, lyder det fra Randers-spilleren.
Med sit mål mod Theo Sander og AaB blev Filip Bundgaard for anden superligakamp i træk matchvinder for Randers FC i en 1-0-sejr. I sidste weekend slog de Viborg ligeledes med 1-0.
Episoden fra søndagens kamp mellem Randers FC og AaB kan ses i videoen over artiklen.