Bundesligaen

Schweizisk keeper slog Bundesliga-rekord : Se hans 19 redninger her

Yann Sommer agerede sprællemand i målet, da Borussia Mönchengladbach sled sig til at enkelt point mod Bayern München. Se hans 19 rekordredning her.

Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Yann Sommer reddede nærmest ene mand det ene point for Mönchengladbach mod Bayern München lørdag aften.

Med hele 19 redninger satte schweizeren Bundesliga-rekord, da Borussia Mönchengladbach med slid og slæb fik et enkelt point med fra Allianz Arena.

Gladbach kom ellers på sejrskurs efter 43 minutter, da Marcus Thuram bragte dem foran. Men derfra stod det på total belejring fra Bayern Münchens side, og Leroy Sané satte efter 83 minutters spil det udlignende mål ind bag en ellers storspillende Sommer.

Den tidligere rekord blev sat tidligere i år, da Alexander Schwolow i januar også havde skruet handskerne stramt på mod Bayern München og afviste 14 forsøg fra de tyske mestre.

Med Yann Sommers vanvidspræstation i målet er Mönchengladbach stadig ubesejrede i Bundesligaen og besætter på nuværende tidspunkt ligaens sjetteplads.

Highlights: Bayern München i stor skuffelse mod Mönchengladbach

For Bayern München ændrede de to tabte point ikke på meget, da de forsvarende mestre stadig topper Bundesligaen på en bedre målscorer end Union Berlin, der ligesom Bayern har skrabet 10 point sammen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P