Kæmpe nedtur: Bjelland brækker anklen
Andreas Bjelland brækkede sin ankel i søndagens kamp mellem Viborg og Lyngby.
Det var ubehagelige scener på Energi Viborg Arena, da Andreas Bjelland kom slemt til skade.
Forsvarsprofilen fra Lyngby brækkede nemlig sin ankel i en alvorlig situation, hvor anklen også røg ud af led. Det oplyser Lyngby på sin hjemmeside.
Det stod hurtigt klart for de involverede, at det var slemt, og Bjellands fod blev også sat på plads banen.
Den 34-årige forsvarsspiller måtte bæres fra banen efter den grimme situation, der udspillede sig efter en lille times spil.
Senere blev den tidligere landsholdsspiller hentet af en ambulance og kørt på hospitalet for at blive scannet.
Highlights: Tordenvejr og ‘sene’ mål da Lyngby gæstede ViborgDe kommende dage vil afgøre, om Bjelland skal opereres, når der kommer svar på de scanninger, der er blevet foretaget søndag.
Bjelland kørte med spillerbussen hjem med resten af holdet, da han var blevet scannet på hospitalet.
Lyngby måtte se sig slået af to overtidsscoringer i kampen, der endte 2-1 til Viborg.