Thorup er klar: Man skal være 100 procent til stede på det underlag
Søndag eftermiddag tørner FCN og FCK sammen på kunstgræsset i Farum. Et underlag, som man har særligt fokus på hos Jess Thorup.
Uden at vide det med sikkerhed, så må der have været en euforisk stemning i F.C. København i torsdags, hvor der blev trukket lod til gruppespillet i Champions League.
Her trak løverne nemlig Manchester City, Sevilla og Borussia Dortmund. Inden disse kampe finder sted, skal F.C. København dog først krydse klinger med FC Nordsjælland og Silkeborg IF i Superligaen.
Første kamp blive på Right to Dream Parks kunstgræsunderlag. Et underlag, som Jess Thorup har et særligt fokus på. Det fortæller han i et interview på FCK’s hjemmeside.
– Vi ved, at man kan komme til at være et skridt bagefter på kunstgræsset, hvis man ikke er 100 procent til stede både med og uden bold, indleder Thorup og fortsætter:
– Vi ved dog også, at vi har spillerne til at tage fat i spillet, så målet for os er at dominere kampen, og det skal vi også gøre i de perioder modstanderen har bolden.
Når kampen mod FC Nordsjælland er et overstået kapitel, og den næste kamp mod Silkeborg IF ligeså, så tager man hul på gruppespillet i Champions League.
Her starter man starter sin kampagne på udebane mod Borussia Dortmund tirsdag den 6. oktober, og du kan se resten af kampprogrammet i video-playeren øverst i artiklen.
Kampen mellem FC Nordsjælland og F.C. København begynder søndag eftermiddag den 28. august klokken 16:00 og kan følges direkte på 6’eren og discovery+.