Journalist: Leicester-stjerne snart på plads i Chelsea
Fabrizio Romano beretter om, at Leicesters Wesley Fofana bliver præsenteret i Chelsea i løbet af weekenden.
Nu skulle den være så godt som officiel.
21-årige Wesley Fofana har længe været på tegnebrættet i Chelsea, og i løbet af weekenden bliver skiftet fra Leicester til The Blues en realitet.
Det skriver journalisten Fabrizio Romano på sin Twitter uden at udlevere detaljer om handlen. Det gør i stedet Sky Sports, der menes at vide, at Chelsea har budt omkring 613 millioner kroner plus eventuelle tilføjelser.
Fofanas egen lyst og drøm om et skifte til Stamford Bridge har været nøglen, da den franske midtstopper udelukkende ønskede det skifte, der altså nu ser ud til at blive lukket henover de næste to dage.
Medie: Ronaldo nærmer sig retur til barndomsklubStortalentet kom til Leicester i 2020 fra Saint-Étienne, der modtog godt 260 millioner kroner for en dengang 18-årig Wesley Fofana.
Siden har franskmanden imponeret i Premier League i 37 optrædener.