AGF Boss om flere sommertilgange: Måske… Vi må se, om der sker noget
Sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, er tilfreds med kvaliteten på holdet, men udelukker ikke yderligere tilgange, inden transfervinduet lukker.
I pausen mod AC Horsens fredag præsenterede AGF endnu en sommertilgang.
Den 21-årige svensker Kevin Yakob blev den nyeste oprustning i truppen. Og selvom AGF har været aktive på markedet udelukker sportschefen, Stig Inge Bjørnebye, ikke, at der komme flere nye navne på holdkortet.
Officielt: AGF gafler svensk midtbanespiller– Måske? Vi er tilfredse med bredden i truppen nu. Vi har kvalitet, udviklingspotentiale, erfaring. På mange måder er det en fin trup. Og vi skal huske, at hovedfokus er at udvikle den trup, vi har, selvom jeg godt ved, at der altid er meget fokus på at hente nye spillere i transfervinduet, siger Bjørnebye til Stiften.
Med flere prominente tilgange i løbet af sommeren er det forståeligt, at sportschefen er tilfreds med trupbredden.
Tobias Mølgaard, Sigurd Haugen, Mads Emil Madsen og nu Kevin Yakob er brikker, der er faldet på plads – men alt kan ske i slutningen af transfervinduet.
– Der er nogle dage tilbage, men jeg forventer, at det bliver stille og roligt. Der er fin konkurrence i truppen nu. Balancen er fin, og så må vi se, om der sker noget i slutningen af vinduet. Men vi har ingen store planer.
Fredagens opgør mod Horsens endte i et nederlag for AGF. Bortset fra den kamp har aarhusianerne brilleret i Superliga-tabellen, der placerer dem på en foreløbig andenplads.