Viborg har tidligere modstander til prøvetræning
Viborg FF slog færørske B36 ud i Conference League. Her fik man blik for modstanderens 18-årige venstreback, som nu er kommet til klubben på en prøvetræning.
Det er før set, at danske hold har hentet spillere fra klubber, som de har mødt i europæiske kampe.
Sådan kan det måske også gå for Viborg FF, der i seneste runde af kvalifikationen til Conference League mødte færøerske B36.
Under kampen i Thorshavn spillede hjemmeholdet med Martin Agnarsson, og den unge færing imponerede åbenbart Viborg, for venstrebacken er netop nu til prøvetræning. Det oplyser klubben på Twitter.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Martin Agnarsson er inde omkring det færøerske U21-landshold og har trods sin unge alder spillet hele 57 kampe for B36. Udover venstreback har han også optrådt på begge kanter.
Viborg-modstandere opruster: Henter europamester i ChelseaNæste opgave for Viborg er på torsdag, hvor West Ham kommer på besøg i returopgøret i Conference League. Her skal Viborg vinde, da første kamp i London endte med et 3-1 nederlag. Kampen spilles klokken 19.00, og du kan se den på 3+ og Viaplay.