Premier League

Ny UEFA-regel reddede Manchester United mod Liverpool

Marcus Rashford scorede mandag aften til 2-0 mod Liverpool i Uniteds sejr. Et mål der kun stod efter ny regel blev indført.

Soccer Football - Premier League - Manchester United v Liverpool - Old Trafford, Manchester, Britain - August 22, 2022 Manchester United's Marcus Rashford celebrates scoring their second goal REUTERS/Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.

At lade tvivlen komme en til gode er ofte noget man hører. Nu skal fodboldfans nok også vænne sig til frasen.

Manchester United hev i går en tiltrængt sejr hjem efter to nederlag i træk, og ordet “krise” begyndte at florere i medierne.

En sejr der ifølge mediet ESPN blev hjulpet godt på vej af en regelændring fra UEFA inden denne sæson. De ønsker nemlig, at tvivlen skal komme den angribende spiller til gode.

Da Rashford blev stukket i dybden af Anthony Martial lignede det for mange, at englænderen var offside, da den langsomme gengivelse rullede henover skærmen.

Det var han måske også i princippet. Men ifølge UEFA’s nye regel, så var han ikke. For hvis både den forsvarende og angribende linje rører hinanden i VAR-gengivelsen, så skal målet stå.

Hvis målet var blevet scoret i sidste års sæson, havde det dog ikke fået lov til at stå. ESPN-journalisten Dale Johnson forklarer ændringen.

Highlights: Manchester United slår Liverpool og overhaler rivalerne

– Det giver en fejlmargin på fem centimeter tilbage til den angribende spiller, hvilket betyder, at de kan være lige foran forsvarsspilleren, men målet vil alligevel stå på grund af de mulige unøjagtigheder i systemet.

– Normalt viser VAR-billeder både linjer til angriberen og forsvaren, men når spilleren er onside på grund af den mulige fejlmargin, viser computeren automatisk kun linjen til forsvaren. Linjen vises ikke for begge spillere, da de vil være oveni hinanden.

Marcus Rashford var derfor måske marginalt offside, men på grund af regelændringen, var han altså onside.

Om “De Røde Djævle” kan følge op på den vigtige sejr mod ærkerivalerne fra Liverpool, skal vise sig, når de lørdag skal en tur til det sydlige England, hvor Southampton venter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P