Journalist: Midtjylland afviser endnu et bud fra italiensk gigant
Den italienske journalist, Gianluca Di Marzio, melder, at FC Midtjylland på ny har afvist et bud fra AC Milan på deres unge midtbane-profil.
AC Milan er stadig lune på Raphael Onyedika.
Men det bliver sværere – og dyrere – end som så at løsrive nigerianeren fra FC Midtjylland.
Sidste uge meldte den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio, at AC Milan skulle have lagt et bud på Onyedika, der angiveligt blev afvist af midtjyderne.
Nu er transferjournalisten på banen igen og kan fortælle, at AC Milan har sendt nok et bud mod Herning, men at også dette bud var for lavt til ulvenes smag. Det skriver Di Marzio på sin hjemmeside.
Der er endnu ikke vished om, hvor højt et bud, Milan har sendt FCM’s vej, men La Gazzetta dello Sport mener ifølge Tipsbladet at vide, at beløbet nærmer sig 50 millioner kroner.
Hvor højt beløbet skal op, før FC Midtjylland er villige til at give slip på den 21-årige, er ikke til at vide, men der har tidligere været meldinger om en værdisætning på op mod 75 millioner kroner for Onyedika.
Journalist: AC Milan byder på Midtjylland-profilNigerianeren har indtil videre spillet ni kampe for midtjyderne denne sæson og var senest også at finde i startopstillingen, da Midtjylland lørdag tabte 0-2 mod AGF hjemme på MCH Arena.