Premier League

Chelsea-boss efter ydmygelse: Vi var det bedste hold

På trods af en 3-0-lussing til Leeds søndag, mener Thomas Tuchel ikke, at hans hold var det dårligste på banen.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea fik søndag en syngende Leeds-lussing.

Thomas Tuchel og co kunne nemlig rejse fra Elland Road med et nederlag på hele 3-0 til Leeds United, som tog deres første sejr over The Blues i næsten 20 år.

Men på trods af den på måltavlen overbevisende Leeds-sejr, mener Chelsea-manager, Thomas Tuchel, ikke, at resultatet afspejlede, hvad han så på banen.

– Vi tabte kampen i de første 20 minutter, hvor vi var øjensynligt bedre. Vi havde kæmpe chancer og mange berøringer i feltet, og så stoppede vi med gøre, hvad vi gjorde godt, fortæller Tuchel til BBC og fortsætter:

– Så var det en lige kamp i 15 minutter, hvor vi giver dem to gaver. Og giver man to gaver væk i Premier League, så taber man, siger en tydeligt skuffet Thomas Tuchel.

Leeds’ mål faldt blandt andet efter en stor brøler af Chelsea-keeper Edouard Mendy, som du oveni de to øvrige mål kan se i videoen ovenfor.

Livstidskarantæne til Chelsea-sæsonkortholder for racisme

Dagens resultat fra Elland Road placerer Chelsea på ligaens 12. plads, mens sejren skyder Leeds ind på tredjepladsen.

Chelsea skal forsøge at rejse sig igen i næste weekend, hvor Tuchel og co lørdag tager i mod Leicester City på Stamford Bridge. For Leeds’ vedkommende venter næste udfordring allerede i midtugen, hvor Barnsley venter i Carabao Cuppen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P