3F Superligaen

Brøndby tæt på ny angriber: Niels Frederiksen er fandme træt af at vente

Brøndby er tæt på en ny angriber, og det har de også brug for, hvis man skal lytte til TV3 Sports ekspert, Kenneth Emil Petersen, der også synes at kunne se, at Niels Frederiksen efterhånden har fået nok at ventetiden.

Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

Mikael Uhre bliver ved med at score mål, men Mikael Uhre er ikke længere på lønningslisten i Brøndby.

Derfor er der akut brug for forstærkning til angrebet, og ifølge flere medier kommer den forstærkning snart i form af norske Ohi Omoijuanfo, der siden januar har været på kontrakt i serbiske Røde Stjerne.

Den forstærkning kommer ikke ét sekund for tidligt, lyder det søndag aften efter Brøndbys nederlag til AaB.

– De mangler noget kvalitet i truppen, jeg synes også det interview med Niels Frederiksen siger det hele: Han er fandme også snart træt af at vente, lyder det fra TV3 Sports ekspert Kenneth Emil Petersen, der fortsætter.

Highlights: AaB fik sæsonens første superligasejr mod Brøndby

– Det er i dén grad tiltrængt. De mangler en i første halvleg i dag også, man ser jo, at [Marko] Divkovic og [Mathias] Kvistgaarden mangler noget kvalitet, de mangler noget, der kan give dem en ekstra dimension. I dag var det meget tydeligt, det var en rigtig, rigtig dårlig Brøndby-præstation, lyder det fra ’KEP’.

Brøndby var tidligere på sommeren tæt på en anden skandinavisk angriber, nemlig svenske Sebastian Andersson, men den transfer faldt til jorden af ukendte årsager.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P