Brøndby-målskytte efter sent nederlag: Det føles forfærdeligt
Mathias Kvistgaarden havde svært ved at finde ordene for, hvordan han havde det, efter han og Brøndby tabte i Aalborg.
AaB stjal søndag aften sejren i slutminutterne mod Brøndby.
Det var derfor en noget skuffet og til dels mundlam Mathias Kvistgaarden, der efter kampen snakkede med TV3 SPORT.
Den 20-årige scorede ellers Brøndbys udlignende mål, men trods scoringen var angriberen naturligvis skuffet over nederlaget.
– Det føles forfærdeligt. Det er mange følelser lige nu, og det er svært at sætte ord på, fortæller Kvistgaarden til TV3 SPORT og fortsætter:
– Generelt spiller vi jo en fin kamp. Der er perioder, hvor vi har bolden, hvor de har bolden. Til sidst i kampen får de et lille overtag, og de får et par hjørnespark, og vi får ikke sparket bolden bæk, og det kommer så til at koste, fortæller den unge angriber.
Brøndby ligger i øjeblikket placeret på Superligaens niendeplads, og med sejren kan AaB begynder at puste drengene fra Vestegnen i nakken på tiendepladsen.
Highlights: AaB fik sæsonens første superligasejr mod BrøndbyBrøndby får mulighed for oprejsning, når de mandag den 29. august tager i mod FC Midtjylland hjemme på Brøndby Stadion, hvorimod AaB skal en tur til Randers søndag den 28. august.