Bundesligaen

Rønnow og Union fortsat ubesejret

Det var forholdsvis småt med spilletid for Frederik Rønnow i sidste sæson, men i denne sæson er den danske målmand og Union Berlin startet over al forventning.

Foto: Michael Sohn/AP/Ritzau Scanpix

Union Berlin og deres danske målmand, Frederik Rønnow, har stadig til gode at lide nederlag i denne Bundesligasæson.

Det har de også efter lørdagens kamp mod RB Leipzig i runde tre, hvor det med hiv og sving blev til en 2-1-sejr til hovedstadsklubben.

Længe så det endda ud til også at blive til clean sheet og en midlertidig førsteplads i Bundesligaen for Rønnow og hans holdkammerater.

På to mål i første halvleg af henholdsvis Jordan Siebatcheu og Sheraldo Becker så Union Berlin nemlig ud til at lægge sig i front af den bedste tyske række, men da Willi Orban med syv minutter tilbage af kampen fik reduceret til 2-1, gled Union Berlin ned under Mönchengladbach i tabellen på en ét mål dårligere målscore.

Yussuf Poulsen er fortsat ikke klar til at spille for RB Leipzig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P