LaLiga

La Liga-klub vil hente Braithwaite: Der er bare lige ét problem

Martin Braithwaite har en seriøs bejler i La Liga, men danskerens løn bliver en udfordring.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Meldingerne er efterhånden længe gået på, at FC Barcelona forsøger at tvinge Martin Braithwaite ud af klubben.

Den danske landsholdsspiller har dog valgt ikke at sige “adiós” til Barca endnu, men det kan en ny bejler måske ændre på.

Ifølge mediet OneFootball, står La Liga-klubben RCD Mallorca nemlig klar med en kontrakt til Braithwaite. Der er dog en enkelt udfordring; lønnen.

Først og fremmest håber RCD Mallorca angiveligt på en aftale, hvor FC Barcelona og Martin Braithwaite når til enighed om en gensidig ophævelse af kontrakten, hvorefter klubben fra den spanske ferieø står klar med en ny kontrakt.

Selvom det næppe er det mest usandsynlige scenarie, er den største problemstilling endnu ikke løst.

Meget tyder nemlig på, at Martin Braithwaite er ganske opsat på at fastholde sin nuværende løn i de næste to år, hvorefter hans kontrakt med FC Barcelona ophører.

Den danske landsholdsspiller tjener angiveligt omkring 30 millioner kroner i FC Barcelona lige nu, men RCD Mallorca har efter sigende ikke råd til at tilbyde Braithwaite mere end 22 millioner kroner årligt.

Barca-fans sviner Braithwaite til før træning

Martin Braithwaite skal derfor være villig til at acceptere en lønnedgang, hvis han vil have udsigt til et klubskifte og dermed en chance for fast spilletid frem mod efterårets VM – medmindre der findes en anden løsning mellem parterne.

Den danske angriber skiftede fra CD Leganés til den catalanske storklub i vinteren 2020. Sidenhen er det blevet til 10 mål og fem assists i 57 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P