Kirkevold ødelagde Albert Grønbæks ligadebut
Albert Grøndbæk fik lørdag sin officielle ligadebut i norsk fodbold, men det blev en anden tidligere superligaprofil, der stjal billedet.
Han fik ni minutter i Bodø/Glimts 1-0-sejr over Dinamo Zagreb i Champions League-kvalifikationen tirsdag.
Nu kan Albert Grønbæk også føje sine første Eliteserien-minutter til sit cv.
Lørdag aften kom den nu tidligere AGF’er nemlig på banen med lidt under en halv time tilbage af Bodø/Glimts hjemmekamp mod HamKam.
Det blev dog en anden tidligere superligaprofil, der fik det sidste ord, for selvom Amahl Pellegrino både bragt Bodø/Glimt foran 1-0 og 2-1, så var det den tidligere superligatopscorer, Pål Kirkevold, der med fire minutter tilbage af kampen udlignede til 2-2 for Jakob Michelsens HamKam-mandskab.
Dermed missede de forsvarende mestre muligheden for at hale markant ind på topholdet Molde, der søndag kan udvide forspringet i toppen af Eliteserien til Bodø/Glimt til syv point. Også Lillestrøm kan søndag gå forbi de forsvarende mestre.