3F Superligaen

AGF-anfører: Det var bare én ud af mange

Efter et nederlag i sæsonens første kamp har AGF ikke set sig tilbage, og med den tredje sejr i de seneste tre kampe er klubben nu at finde helt i toppen af Superligaen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forskellen er i den grad til at få øje.

Det haltende og skrantende AGF-mandskab, der i sidste sæson med nød og næppe reddede sig en ny sæson i landets bedste fodboldrække, har været som forvandlet i den nye sæson, hvor det efter lørdagens 0-2-sejr over FC Midtjylland er blevet til 13 point i seks kampe.

– Vi er meget effektive i dag, det er ikke mange chancer vi skaber, men vi scorer to mål, og det er bare dejligt at vinde igen, sagde Patrick Mortensen efter kampen til 6’eren, og anførerne lægger ikke skjul på, at det er blevet sjovere at være AGF-spiller.

– Der er kæmpe forskel. Det gælder om at nyde det, men vi skal også være ydmyge, som vi har været igennem mange år, især da det gik godt var vi ydmyge og arbejdede stenhårdt, det skal vi blive ved med, for det var bare én kamp ud af mange, og der er en kamp igen på fredag mod Horsens.

AGF har kun lukket ét mål ind i de sidste fire kampe, og det er netop i defensiven, at Patrick Mortensen ser den største forandring.

– Vi har lavet om i systemet, og der er en kompakthed og en god tryghed. Når vi kommer foran er der også en tro på, at vi kan holde den hjem, det havde også været nok med 1-0 i dag. Vi er solide, men vi skal bygge på spillemæssigt. Vi skal være bedre til at spille os ud af deres pres, for det er jo ikke meget vi skaber i dag, og der skal vi lægge på, men defensivt ser det rigtig fint ud, lyder det fra angriberen.

AGF topper med lørdagens sejr Superligaen sammen med FC Nordsjælland. Farum-klubben har dog en målscore, der er ét mål bedre, ligesom de har én kamp i hånden søndag mod Silkeborg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P