Atalanta vilde med brandvarm dansker – byder 90 millioner
Italienske Atalanta blev i første omgang afvist, men de har nu angiveligt budt 90 millioner kroner for den danske teenager
Rasmus Højlund har haft tur i den, siden han skiftede F.C. København ud med østrigske Sturm Graz.
12 mål i 20 kampe er det blevet til for den 19-årige angriber, og efter bloit seks måneder i Østrig, venter et skridt op ad den europæiske rangstige forude.
Italienske Atalanta har i hvert fald danskeren liggende højt på prioriteringslisten – så højt at de nu byder 90 millioner kroner for at sikre sig Højlund. Det skriver Ekstra Bladet.
Sturm Graz har dog afvist buddet, da man fortsat mener, at det er for tidligt at sende danskeren videre, blot syv måneder efter man hentede ham fra FCK.
Rasmus Højlund har kontraktudløb med Sturm Graz i 2026.