Medie: Real Madrid åbne for salg af nøglespiller til Manchester United
Ifølge engelske Sky Sports skulle Real Madrid ikke være afvisende overfor et potentielt salg af brasilianeren.
Fem Champions League-titler, tre spanske mesterskaber og tre UEFA Supercups.
Det er blot nogle af de titler, Casemiro har været med til at vinde i sin tid i Real Madrid. Men nu ligner det, at titlerne meget muligt for fremtiden skal hentes i det engelske.
Og det bliver angiveligt i en klub, som ikke ligefrem har en indbygget vindermentalitet lige nu. For ifølge Sky Sports er Real Madrid åbne for et salg af brasilianeren til Manchester United.
Det engelske medie mener at vide, at der allerede er dialog de to klubber imellem, og at De Røde Djævle allerede føler sig fortrøstningsfulde nok til at tro på, at man kan lokke den rutinerede midtbanegeneral til Manchester.
Årsagen til Real Madrids villighed til salg af Casemiro skal findes i den store konkurrence på brasilianerens plads.
Medie: Manchester United får afvist monsterbud på LaLiga-stjerneMed tilkomsten af Aurélien Tchouameni, forlængelse med Luka Modric og oveni det profiler som Toni Kroos, Eduardo Camavinga og Federico Valverde, kan Carlo Ancelotti ikke love for mange minutter til den 30-årige.
Casemiro kom til Real Madrid i 2013 og har spillet 336 kampe i den hvide trøje, hvori han blandt andet har været en bærende figur i de fem gange, han har kunnet løfte pokalen med de store øre med de nuværende spanske mestre.