Premier League

Journalist: Newcastle vil hente fjerde sommerforstærkning i storklub

Newcastle jagter fortsat forstærkninger til sin trup. Derfor kigger man angiveligt nu mod Chelsea, hvor fire spillere har tiltrukket sig interesse.

Newcastle
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Newcastle United fik en glimrende åbning på Premier League-sæsonen, da man i forrige weekend besejrede Nottingham Forest med 2-0 i premieren.

Den bølge skal man lørdag forsøge at ride videre på, når man skal en tur til Brighton, der ligeledes fik en perfekt start på sæsonen med en sejr mod Manchester United på Old Trafford.

I Newcastle er man fortsat på jagt efter forstærkninger til sin trup og derfor kigger man angiveligt nu mod London, hvor Christian Pulisic skulle være et decideret transfermål for The Magpies.

Medie: Newcastle vil hente FCM’s CL-bøddel

Helt konkret erfarer The Athletic-journalisten Chris Waugh, at man i det nordengelske vil forsøge at lande den amerikanske landsholdsspiller på en lejeaftale.

Derudover skulle man i Newcastle også have et godt øje til en række af Chelseas øvrige spillere som Conor Gallagher, Callum Hudson-Odoi og Armando Broja.

Newcastle har denne sommer allerede hentet Sven Botman i franske Lille og den engelske landsholds-backup på målmandsposten Nick Pope i Burnley.

Derudover har man udnyttet en købsoption på Aston Villas Matt Targett, som man i foråret havde på lejeophold i klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P