Highlights: City dominerede Bournemouth på eget græs
Erling Haaland og Machester City skulle følge op på første rundes sejr, da de på hjemmebane tog imod Bournemouth.
Manchester City var klasser bedre end Bournemouth, da de slog oprykkerne 4-0 på hjemmebane.
Det lykkedes for gæsterne fra Bournemouth at holde stand de første 19 minutter.
Men efter et massivt Manchester City-pres, gik den ikke længere for Bournemouth. Ilkay Gündogan kunne kynisk gøre det til 1-0, efter en frispilning fra Erling Haaland, der med en forsvarspiller på ryggen fik vendt og spillet bolden videre til tyskeren
Ondt blev 12 minutter senere værre for Bournemouth. Kevin De Bruyne gjorde det til 2-0, efter en dribletur ind i feltet, der nonchalant blev afsluttet med ydersiden over i det lange hjørne.
Efter 37 minutter var den gal igen for gæsterne. En hurtig omstilling – hvor Bournemouth ikke kunne følge med – blev udnyttet af Phil Foden, der gjorde det til 3-0 på oplæg af Kevin De Bruyne.
Efter en relativt stilfærdig anden halvleg, fik Manchester City definitivt lukket kampen. Bernardo Silvas indlæg ramte Jefferson Lerma, der var uheldig med at lave selvmål til kampens slutresultat 4-0 efter 79 minutter.
Manchester City 1-0 AFC Bournemouth (Ilkay Gündogan, 18′)
Manchester City 2-0 AFC Bournemouth (Kevin De Bruyne, 31′)
Manchester City 3-0 AFC Bournemouth (Phil Foden, 38′)
Manchester City 4-0 AFC Bournemouth (Jefferson Lerma, selvmål, 79′)