3F Superligaen

Officielt: F.C. København henter stort målmandsnavn

De forsvarende danske mestre har tirsdag gjort rygter til virkelighed, da man har hentet en keeper med erfaring fra Premier League og LaLiga.

Ryan
Foto: Andreas Højbjerg, FCK.DK

F.C. København har tirsdag forstærket sig på målmandsposten med et stort navn, der har mere end 100 kampe i Premier League på sit CV.

Således har de danske mestre købt den australske landsholdsmålmand Mathew Ryan i den spanske LaLiga-klub Real Sociedad.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

Den 30-årige Mathew Ryan har underskrevet en toårig aftale i København og tilslutter sig truppen med det samme.

Foruden Real Sociedad har den australske keeper også været forbi klubber som Brighton, Arsenal, Valencia samt de belgiske klubber Club Brügge og KRC Genk

Selvom den 1,84 centimeter høje målmand har en række særdeles prominente klubber på sit CV, har FCK’s ry været med til at trække ham mod Danmark. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Jeg ser meget frem til at blive en del af en stor klub som F.C. København, der har et fantastisk ry i hele Europa, indleder Mathew Ryan og fortsætter:

– Holdet har stor kvalitet, og ambitionerne for klubben er høje i forhold til at vinde titler og være en del af de største europæiske turneringer. Det vil jeg arbejde hårdt for at bidrage til.

Medie: Flere klubber interesseret i FCK-stjerne

I FCK har Mathew Ryan fået tildelt trøjenummer 51, og han kan potentielt få sin debut allerede på fredag klokken 21, når løverne tager imod Randers FC i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P