Premier League

Officielt: Everton lejer engelsk landsholdsspiller i Wolves

Den engelske landsholdsstopper slutter sig til Lampards Everton på et sæsonlangt lån.

Foto: twitter.com/Everton

Everton forstærker nu endnu engang bagkæden til den nyligt igangsatte Premier League-sæson, hvor man allerede har hentet nye kræfter til i form af James Tarkowski fra Burnley og Ruben Vinagré i Wolverhampton.

Og næste skud på stammen i bagkædeforstærkninger skal også findes i Wolves. Klubben kunne nemlig mandag offentliggøre, at man har lejet den engelske landsholdsstopper Conor Coady. Det melder klubben på deres hjemmeside.

29-årige Coady træder til i den blå del af Merseyside, hvor han i øvrigt selv er født, på lån for sæsonen og skal altså styrke Frank Lampards trup bagtil, hvor det sidste sæson haltede efter og sendte klubben i fare for nedrykning. Og Wolves-kaptajnen er selv meget tilfreds med sit skifte.

– Det er fantastisk at skifte til Everton. Så snart jeg hørte om interessen fra manageren, men også fra selve klubben, ville jeg virkelig være en del af klubben med det samme, fortæller Coady til Evertontv.

Officielt: Wolves gafler portugisisk landsholdsspiller i Valencia

– Jeg er vokset op omkring byen og kender klubben, hvor stor den er, og hvad det betyder for fansene. Jeg er en, der har været desperat efter at komme her og spille for klubben. Jeg har familie og venner som er kæmpestore ‘evertonians’, fortæller englænderen yderligere.

Conor Coady har 10 engelske landsholdskampe på bæltet og er bestemt en bejler til at komme med i Gareth Southgates trup til det VM, som står for døren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P