Premier League

Ten Hag analyserer: Bedre med Eriksen på midten

Manchester United løb søndag ind i et nederlag i sæsonåbneren mod Brighton, hvor det ellers blev debut til danske Christian Eriksen.

Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United-manager Erik ten Hag havde fundet plads i startopstillingen til Christian Eriksen i sin første Premier League-kamp.

Det var dog en ganske usædvanlig position, den danske playmaker befandt sig på i første halvleg af kampen mod Brighton, som sluttede med et smerteligt 1-2-nederlag til Manchester United.

Den danske landsholds-10’er spillede nærmest helt fremme på et Manchester United-mandskab, der slet ikke kunne finde rytmen i første halvleg.

Ved pausen lavede den hollandske manager om, og mens Christian Eriksen overtog Scott McTominays plads længere tilbage på banen, kom Cristiano Ronaldo ind helt på top, og det fik spillet til at hænge markant bedre sammen for hjemmeholdet.

– Det var nemt at se, at vi i anden halvleg var bedre med Eriksen nede og Ronaldo fremme. Vi skabte [chancer], og Rashford havde to gode muligheder. Det er en skam, at vi ikke scorede der, lød det efter kampen fra Erik ten Hag.

Highlights: Skidt start i United for Eriksen og Ten Hag

Christian Eriksen spillede hele kampen for Manchester United, og selv da Erik ten Hag sidst i kampen skulle satse, var det portugisiske Bruno Fernandes, der måtte forlade banen og altså ikke den danske midtbanespiller.

Christian Eriksen havde dog særligt i første halvleg et par muligheder, som danskeren kunne have fået mere ud af.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P