3F Superligaen

CV indrømmer: Denne type kigger vi efter

Brøndby havde så godt som skrevet kontrakt med svenske Sebastian Andersson, men selvom svenskeren var tæt på, gik handlen i vasken. Brøndbys sportschef, Carsten V. Jensen, indrømmer dog, at en boksangriber er én af de tre typer, de i øjeblikket leder efter.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby har i sæsonens første tre superligakampe scoret to mål, og alligevel er det blevet til tre point.

Forud for klubbens derby i Parken mod rivalerne fra F.C. København indrømmer sportschef Carsten V. Jensen da også, at de lige nu er på udkig efter nyt blod til angrebet.

– Vi kigger på at få noget tyngde ind i feltet. Vi har i noget tid, også i starten af den her sæson, produceret mange indlæg, der skulle gerne være nogle for enden af de indlæg. Vi har fine angribere, men de er alle sammen lidt mere bevægelig og hurtige typer, og det kunne være rigtig fint at få noget mere tyngde ind i boksen, siger ’CV’ til 3+.

Selvom en angriber altså står højt på ønskelisten, så er det ikke den eneste position, som de i Brøndby håber at kunne styrke.

– Det er blandt andet det, vi søger. Vi ser efter lidt offensive kræfter på midten, lidt til gennembrud i fasen før afslutningsspillet, og så det her med at fylde inde i boksen. Så må vi se, om der bliver tid og råd til mere end det, lyder det fra sportschefen.

Tidligere på sommeren blev Brøndby meldt enddog meget tæt på dens venske FC Köln-angriber Sebastian Andersson, og svenskerne var efter sigende til lægetjek i Brøndby, men alligevel faldt handlen fra hinanden.

Vanvittig udvikling: Brøndbys Andersson-handel kollapser i 11. time

– I de her perioder, sker der rigtig mange ting. Ud af det her skind, kom der ikke nogen bukser, og mere er der ikke at sige om det, lyder det fra ’CV’, der dog alligevel tilføjer:

– Nogle gange går det lidt stærkt. I de her perioder kan det gå hurtigt fra, at man sidder hjemme i sofaen til at man rent faktisk er afsted mod et eller andet. I det her tilfælde må vi bare sige, at der blev ikke noget ud af det skind.

Daramy og Divkovic starter i Derby nummer 100

Brøndby spiller klokken 16 mod F.C. København i superligaderby nummer 100 mellem de to ærkerivaler.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P