Vanvittig udvikling: Brøndbys Andersson-handel kollapser i 11. time
Brøndby har været kædet sammen med Köln-angriberen i flere dage, men kort før målstregen er det hele faldet fra hinanden.
Brøndbys forventede nyindkøb af Sebastian Andersson bliver ikke til noget alligevel. Det skriver Sky Sports Germany.
Det tyske medie har talt med Kölns sportsdirektør, Thomas Kessler, der forklarer, hvad der er gået galt.
– Vi forventer, at Sebastian er tilbage hos os på lørdag. Spiller og klub er ikke blevet enige om en aftale, lyder det fra sportsdirektøren.
Meldingerne lød torsdag på, at handlen trak ud grundet en særdeles tvivlsom skadeshistorik.
Den 31-årige svensker har ifølge B.T. kun trænet med i FC Köln hver anden gang, mens der også skulle være et fejlet lægetjek hos tyrkiske Antalyaspor i bagagen.
Officielt: Lejesvend vender hjem til Brøndby knap et halvt år før tidHvorvidt det er en del af forklaringen på det kollapsede skifte vides ikke.
Sky fortæller, at Sebastian Andersson nu skal lede efter en ny klub, mens jagten på en ny angriber i Brøndby må forventes at fortsætte.