Anderson efter nullert: Carlgren var kampens spiller
AGF-profilen var efter søndagens østjyske opgør mod Randers FC fuld af lovprisende ord om Randers-keeperen.
AGF spillede søndag hjemme mod Randers FC 0-0 i en kamp, der ikke går over i historien.
Der var dog enkelte chancer i kampen. Specielt ganske tidligt i kampen, da Mikael Anderson havde to store chancer som Patrik Carlgren pillede brodden af.
Anderson mente efter kampen, at AGF godt kunne have fået mere med fra kampen end det ene point, men brændte chancer kostede for århusianerne.
– Jeg føler godt, jeg kunne have scoret i dag. Specielt den første friløber jeg har. der føler jeg, at jeg gør alt rigtigt, men det er en blanding af en rigtig god redning og at jeg måske ikke sparker yderligt nok, siger Anderson til TV3 Sport.
– Selvfølgelig er jeg lidt skuffet over, at det bliver 0-0, specielt taget i betragtning af, at jeg brænder to forholdsvis store chancer. Men alt i alt en okay præstation af os. Vi kreerer en masse, og jeg er ikke den eneste der brænder i dag. Carlgren har en god dag, mens vi måske har en lille off-day.
Mikael Anderson var efter kampen heller ikke spor i tvivl om, hvem han mente var banens bedste på Ceres Park.
Nulløsning i østjysk lokalderby– Nogle gange må man bare erkende, at man står overfor en god keeper, og det gør vi i dag. En fremragende præstation af Carlgren. Hvis han ikke bliver “man of the match”, så ved jeg ikke, hvem der skulle blive det. Han holder dem inde i kampen hele vejen igennem og har nogle fremragende redninger. Cadeau til Patrik (Carlgren, red.), han gjorde det fantastisk i dag.
AGF får mulighed for at få scoret, når de den 7. august drager til Odense, for at møde OB. Randers skal derimod forsøge, at få sæsonens første sejr, når de hjemme tager imod nyoprykkede Horsens, der endnu ikke har tabt, den 5. august.
Hele interviewet med Mikael Anderson kan ses i videoen øverst i artiklen.