OB ophæver med Alexander Juel
Alexander Juel skulle efter planen være returneret til OB søndag, men fynboerne har ophævet forsvarsspillerens kontrakt.
Efter fire måneder på leje i norske Aalesund, skulle Alexander Juel Andersen i morgen returnere til OB.
Det kommer dog ikke til at ske, for selvom forsvarsspilleren egentlig har kontrakt med fynboerne for resten af sæsonen, så er parterne blevet enige om at ophæve samarbejdet.
I stedet fortsætter den 31-årige viborgenser i den norske klub, hvor han har skrevet kontrakt for det kommende halvanden sæson.
Alexander Juel Andersen har en fortid i både Viborg FF, Randers FC, AC Horsens, AGF og Vendsyssel FF.